Kontraktholder
Udvalgsformand

 

Kontrakten gælder for perioden 1. januar 2008 og frem til 31.december 2009.

 

Baggrund for kontraktstyring

Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, forvaltninger og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på, at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse m.v. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentralstyring og centralt overblik.

 

Formålet med kontraktstyring:

 

• At styrke den decentrale ledelse, ved at synliggøre kontraktholderen som frontfigur i forhold til udvikling af institution, medarbejdere og ydelser

• At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner

• At styrke medarbejdertilfredsheden ved øget dialog om institutionens mål, rammer og udvikling

• At styrke brugernes/bestyrelsernes indflydelse på den kommunale service i forhold til lokal dialog om de kommunale ydelser og kontraktområdets rolle i lokalområdet

• At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog indenfor kontraktområdet for derigennem at skabe en ramme for fortsat udvikling af den kommunale service

• At udvikle dialogen mellem politikere, forvaltning og kontraktområde

Det er vigtigt, at se kontraktstyring ? ikke som et ekstra kontrolsystem, men som et styreredskab, der skal kunne fungere indenfor de værdier vi ønsker der skal være gældende i Rebild Kommune.

 

Ved kontraktstyring forstås i Rebild Kommune en forpligtende skriftlig aftale mellem kommunens politisk/administrative niveau og et kommunalt kontraktområde.

 

Kontraktstyring i Rebild Kommune skal på den ene side være dialogbaseret og på den anden side tilfredsstille de overordnede krav til styring, information og gennemsigtighed.

 

Kontrakten indgås i henhold til drejebogen for kontraktstyring for Rebild Kommune 2008.

 

1.0 Kontraktens parter

Kontrakten indgås mellem en kontraktholder, forvaltningsledelse og udvalgsformanden. Kontraktholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i kontrakten.

 

 

2.0 Generelle aftalevilkår

Kontrakterne er ikke juridisk bindende og kan derfor ikke tages til en domstol. Kontrakten anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere.

 

Kontrakten beskriver en række krav til de kontraktholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse.

 

Der indgås kun én kontrakt for hvert kontraktområde. I tilfælde, hvor et kontraktområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet kontrakt.

 

Kontraktstyrede områder er en del af Rebild Kommunes organisation og ledelsessystem, og skal derfor arbejde efter den til enhver tid gældende lovgivning, Byrådets overordnede målsætninger og politikker m.v.

 

 

2.1 Navn og adresse

 

Rebild kommunale Ungdomsskole

 

Sverriggårdsvej 4A

 

9520 Skørping

 

99 88 83 60

 

iktma@rebild.dk

 

 

 

 

 

 

 

2.2 Kontraktområdets værdigrundlag

Kontraktområdet skal uddybende forklare hvilke grundlæggende værdier det er det bygger på.

 

 

Værdier

 

Venskaber / Nærhed:	Mulighed for at mødes Sammenhold Selvværd
Tryghed:	Ro og god tid ? ikke noget storbyræs Frihed til at eksperimentere Plads til at være anderledes Vi kan nyde at bruge naturen Vi føler ansvar for hinanden
Indflydelse / ansvarlighed	Vi møder tillid fra de voksne Mulighed for at omsætte ideer til handling Vi får mulighed for at bruge vores arrangement til gavn for os selv og vores kammerater Tager ansvar for egne handlinger
Faglighed	Kan tilbyde god information Gode faciliteter Læring og fordybelse
Sundhed	Opmuntre unge til at dyrke sport og motion Sund koststil for at styrke fysisk og psykisk velvære
Nyskabelse	Der lægges vægt på fantasi og kreativitet Støtter iværksætteri Tør tage risiko

 

 

2.3 Lovmæssig hjemmel

 

Alle indgåede MED-aftaler, overenskomster, love, regler, interne politiker m.v. forudsættes overholdt. Kontraktholderen vil i dagligdagen være ansvarlig herfor.

 

Lovmæssig hjemmel i forhold til den enkelte institution noteres (f.eks. lov om social service §xx, Folkeskoleloven m.v.)

 

Herved bekendtgøres lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 274 af 8. maj 2002, § 5 i lov nr. 1043 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 1224 af 27. december 2003.

 

 

2.4 Kerneydelser og opgaver

Kontraktområdets formål:

 

Ungdomsskolen skal give unge mulighed for, at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesser for og evner til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

 

Ungdomsskolen skal være et supplement til den undervisning, der tilbydes i folkeskolen. En skoleform, der kan vælges til af den enkelte unge efter lyst og behov.

 

Ungdomsskolen skal tilbyde en bred vifte af tilbud ud over hvad der tilbydes i folkeskolen.

 

 

Kontraktområdets målgruppe:

 

• Unge fra 8. klasse til 18 år

• 7. klasse til 18 år (ungdomsklubber / cafeer )

• unge over 18 år med behov for særlig indsats.

• 10 ? 13 årige (juniorklub)

 

Kontraktområdets kerneydelser:

 

Almen undervisning. Almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål.

 

Prøveforberedende undervisning. Ungdomsskolen tilbyder prøveforberedende undervisning for unge, der ønsker at få denne undervisning med henblik på at gå op til folkeskolens afgangsprøve og/eller FS10.

 

Specialundervisning. Ungdomsskolen tilbyder specialundervisning til unge, som har et handicap, der gør, at der skal gives særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at kompensere for dette handicap eller under særlig hensyntagen til dette.

 

Undervisning for unge indvandrere. Unge indvandrere skal i videst mulig omfang optages på almindelige ungdomsskolehold, men der tilbydes i denne gruppe en særlig undervisning i det danske sprog og i danske samfundsforhold.

 

Undervisning i færdselslære og knallertkørsel. De unge, der ønsker det, kan i ungdomsskolen deltage i det obligatoriske knallertkursus for kommende knallertkørere. Kommunens efterskoler tilbydes at deltage i denne undervisning.

 

Sommer og vinterrejser. Ungdomsskolen arrangerer skiture, udvekslingsrejser, sommerstudieture (Europas hovedstæder)  og friluftsture (Norge/Sverige). Eleverne betaler selv rejseomkostningerne.

 

Fredagscafe. Aktuelt emne og alkoholfri diskotek.

 

Sodavandsparty og musikfestival.

 

Klubber: Nørager ungdomsklub på Sortebakkeskolen, Støvring ungdomscafe, fritidshuset, Enebærvej, Suldrup ungdomscafe på Suldrup skole, Øster Hornum ungdomscafe, Gården Nibevej 164, Skørping Junior- og Ungdomsklub, Ungdomshuset i Skørping, Terndrup Junior- og Ungdomsklub, Halvej 1 / Skovvej 1, Bælum Junior- og Ungdomsklub og klubben for unge med særlige behov, Det hvide hus, Skolevej i Bælum, Blenstrup Junior- og Ungdomsklub, Blenstruphallen i Blenstrup, St. Brøndum Juniorklub, Mølholmvej i St. Brøndum.

 

Ungdomsråd. Der er et ungdomsråd der består af børn og unge der vil arbejde for bedre vilkår og fastholde medbestemmelse for unge i kommunen.    

 

Ung til Ung. Indgår i kommunens forebyggende indsats. Alle 6. klasser får besøg og teamet medvirker ved ungdomskonsulentens aktiviteter.

 

 

Kontraktområdets interne organisation:

 

Ungdomsskolen etableres som én skole, der dækker hele kommunen, opdelt i tre afdelinger, hvor henholdsvis leder, souschef og afdelingsleder varetager kontakten til de unge i lokalsamfundet. Undervisningen foregår decentralt.

 

Administrationen er centralt placeret i Ungdomshuset i Skørping og varetages af lederteam og sekretær.

 

Ungdomskonsulentfunktionen er pt. placeret i Ungdomsskolen. Varetager det forbyggende arbejde og står bl.a. for SSP, ungdomsråd, Ung til ung aktiviteter og er aktiv medspiller i udmøntning af ungdomspolitikken.(Endelig organisering afventer harmonisering på området)

 

2.5 Samarbejdspartnere

 

Samarbejdspartnere indenfor Rebild Kommunes organisation:

 

Institutioner og forvaltninger. Biblioteket: foredrag, koncerter, Stubhuset, Kik Ind m.v. Sundhedscentret: sundhed. Kulturskolen: rollespil/teater Folkeskolen: Lokaler, materialer, hold og forebyggelse. Naturskolen: Friluftsliv. SSP: Forebyggende arbejde (misbrug og kriminalitet). POA: problemorienterede arbejdsmetoder i samarbejde med politiet. Børne- og Ungdomsforvaltning + Sundhedsforvaltningen: forebyggelse og akutindsats. Kulturstationen og biografen: unge arrangementer. Lokale idrætsforeninger: forebyggende arbejde. PPR: forebyggende arbejde

 

Ungdomsvejledningen: forebyggende arbejde.

 

 

Samarbejdspartnere udenfor Rebild Kommunes organisation:

 

Nabokommuner samt øvrige kommuner; Klub for unge med særlige behov, rejseaktiviteter og udvekslingsbesøg og forebyggende arbejde.

 

Efterskoler; Knallert- og traktorkurser.

 

Misbrugscenter Region Nordjylland; forebyggelse

 

US-centret; statistik, vejledning, undersøgelser

 

Ungdomsringen; klubaktiviteter

 

 

 

2.5.1 Kontraktområdets deltagelse i konkrete/løbende projekter

 

Ungdomshuset, Skørping

 

Udveksling vedr. Kina / Indre Mongoliet

 

Rockfestival ved Møllen i Bælum

 

Plan Stubhus

 

 

3.0 Økonomiske vilkår

3.1 Økonomisk ramme

<u>3.1.1 Budgetmæssig ramme (1 år)

</u>

Sted	Art	Budgetramme
Ungdomshus	Drift	346.653
Institution	Lønninger	4.038.978
	Øvrig drift	1.405.577
	Indtægter	-    152.790
Samlet ramme		5.638.418

 

3.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme ? indtægter

Beskrivelse af budgetforudsætninger for budgetrammen. Antal børn, antal ældre m.v. Der er ca. 1900 unge fra 8. klasse til 18. år..

 

 

4.0 Opfyldelse af de politiske vedtagne mål indenfor institutionen

Kontrakten skal afspejle de politiske vedtagne mål indenfor området. For at kunne gennemføre en succesrig kontraktstyringsproces, er det vigtigt, at der er dialog mellem politikere og kontraktholdere. Kontraktområderne skal indarbejde de politiske målsætninger i hverdagen, således at der er en sammenhæng til de politiske overordnede mål.

 

 

4.1 Planlægning vedr. opfyldelse af de politiske vedtagne mål

 

(skemaet kopieres til brug for mere en et indsatsområde)

 

 

<u>Politisk mål</u><u></u> Hvilke overordnede mål er der tale om?

Rebild kommunes kommunalbestyrelse vil sikre en sammenhæng mellem de forskellige sektorer f.eks. dagtilbud, skole sundhedssektor og den frivillige sektor samt den særlige støtte til børn og unge. Børne- og familiesynet er båret af en overordnet vision om, at alle børn og unge har ret til et godt liv- et liv i trivsel. Værdisættet i Rebild kommune indeholder følgende seks værdier valgt af kommunalbestyrelsen, som de finder vigtige i det overordnede børne- og familiesyn; Tryghed, Sundhed, Forældreansvar, Udgangspunkt i egne ressourcer, Barnets bedste samt Venskab og relationer. De forskellige politikker skal leve op til disse værdier. <shape type="#_x0000_t75" fillcolor="window" style="WIDTH: 481.5pt; HEIGHT: 351pt" id="_x0000_i1026"></shape><imagedata src="file:///C:\DOCUME~1\Pqaz06\LOKALE~1\Temp\msohtml1\01\clip_image003.emz"></imagedata></imagedata><//imagedata></shape><//shape> Ungdomspolitik Udarbejde Ungdomspolitik for hele Rebild kommune der supplerer kommunens Børnepolitik

<u>Aktuel status </u> Hvorledes ser tingene ud i dag?

Nedskrevet Ungdomspolitik fandtes i Støvring og Skørping gl. kommuner.

<u>Kontraktområdets mål og delmål</u> Hvilken målsætning ønsker man at opfylde? Hvilke delmål skal opfyldes for at komme videre? Hvilken virkning ønsker man at opnå.

Skabe en Ungdomspolitik, der dækker hele Rebild kommune. Etablere et ungdomsråd, som bl.a. kan rådgive i ungdomspolitiske spørgsmål.

<u>Metode</u> Hvilke ressourcer, midler og tiltag skal aktiveres? Hvordan skal det gøres, hvem gør det og hvornår?

De unge, det politiske niveau, fritidssektoren, folkeskolen og forældre skal inddrages i udarbejdelse af Ungdomspolitikken. Ungdomsskolen står som koordinator og igangsætter. Mødeaktivitet frem til foråret 2008, hvorefter det endelige resultat skal foreligge medio 2008.

<u>Resultatkrav og evaluering </u> Hvad ønsker man at blive målt på? Hvilke krav stilles der til resultatet for succes? Hvornår og hvorledes evalueres?

Færdigt forslag fremlægges til godkendelse i Byrådet medio/ ultimo 2008

 

5.0 Opfyldelse af kontraktområdets egne mål

5.1 Kontraktområdets mål

Ungdomsskolen arbejder med en række principper der er styrende for skolens arbejde:

 

Ungdomsskolen skal aktivt være med til at udvikle eleverne til ansvarlige medborgere i et demokratisk samfund.

 

Eleverne bør i vid udstrækning inddrages i beslutningsprocesserne i hele ungdomsskolens virksomhed.

 

Ungdomsskolevirksomheden skal kunne etableres løbende med et tilpasset timetal og skal så vidt muligt etableres i lokalområdet.

 

Ungdomsskolen skal være åben for samarbejde med lokalområdet, og ungdomsskolen skal tage initiativer til tværgående aktiviteter.

 

Ungdomsskolen ser muligheder i at kunne tilbyde en heltidsundervisning (undervisning + praktik) som alternativt skoletilbud til elever i folkeskolens 7. ? 10. klasser.

 

Ungdomsskolen/ Ungdomskonsulenten skal i samarbejde med de tre faggrupper i SSP, skole, socialrådgivere i familieafdelingen og politi deltage i en holdningsbearbejdelse i forbindelse med forebyggende arbejde (misbrug af enhver art, kriminalitet). (afventer endelig harmonisering)

 

Ungdomsskolen/ Ungdomskonsulenten skal tage initiativ over for truede grupper af unge og samarbejde med dem i en forebyggende indsats.

 

Det er en fundamental forudsætning at såvel medarbejdere som elever oplever ungdomsskolen som en spændende og inspirerende virksomhed, der bygger på tillid og medmenneskelig respekt.

 

5.2 Særlige indsatsområder

 

 

<u>Indsatsområde</u><u></u> Hvilket indsatsområde er der tale om?

At synliggøre Ungdomsskolen over for elever og deres forældre.

<u>Aktuel status </u> Hvorledes ser tingene ud i dag?

De gamle Ungdomsskoler havde hver deres måde at synliggøre sig på med Brochurer og Hjemmeside. Klassebesøg/ holdbesøg

<u>Kontraktområdets mål og delmål</u> Hvilken målsætning ønsker man at opfylde? Hvilke delmål skal opfyldes for at komme videre? Hvilken virkning ønsker man at opnå.

At Ungdomsskolen står som ét tilbud til hele den nye kommune.

<u>Metode</u> Hvilke ressourcer, midler og tiltag skal aktiveres? Hvordan skal det gøres, hvem gør det og hvornår?

Udarbejde Brochure og Hjemmeside for den fælles Ungdomsskole. Besøg på skolerne. Alle 7,8,9,10 klasser modtager besøg af Ungdomsskolen. 7. kl. 1 time før sommerferien. 8-9-10 kl. i august efter behov.

<u>Resultatkrav og evaluering </u> Hvad ønsker man at blive målt på? Hvilke krav stilles der til resultatet for succes? Hvornår og hvorledes evalueres?

At de unge i kommunen kender Ungdomsskolen og ved hvad de kan bruge den til og benytter den. Undersøgelse omkring tilfredshed med Ungdomsskolen som Undervisnings- aktivitets og værested. Resultatet fremlægges på Ungdomsskolens hjemmeside. UMV udarbejdes.

<u>Indsatsområde</u><u></u> Hvilket indsatsområde er der tale om?

Skabe sammenhæng og helhed i den nye organisation Rebild kommunale  Ungdomsskole. Samordne Ungdomsklubberne, fritidsklubberne og SSP.

<u>Aktuel status </u> Hvorledes ser tingene ud i dag?

3 Ungdomsskoler med hver deres kultur skal slås sammen til én skole.

<u>Kontraktområdets mål og delmål</u> Hvilken målsætning ønsker man at opfylde? Hvilke delmål skal opfyldes for at komme videre? Hvilken virkning ønsker man at opnå.

Ungdomsskolens tilbud skal dække hele kommunen og fremstå som én enhed. Stadig have mulighed for lokale særpræg og tiltag.

<u>Metode</u> Hvilke ressourcer, midler og tiltag skal aktiveres? Hvordan skal det gøres, hvem gør det og hvornår?

Brede den vifte af tilbud ud, som de gamle Ungdomsskoler tilbød til hele kommunen Sælge ungdomsskolens aktiviteter gennem hyppige skolebesøg.

<u>Resultatkrav og evaluering </u> Hvad ønsker man at blive målt på? Hvilke krav stilles der til resultatet for succes? Hvornår og hvorledes evalueres?

Brugerundersøgelse. Antal brugere Antal gennemførte hold.

 

 

6.0 Særlige vilkår